Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed og afholdes én gang årligt. Indkaldelse sker personligt og skriftligt med mindst en måneds varsel. Mødet kan holdes fysisk, online eller hybridt.
Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før mødet.
Stemmeret har medlemmer med gyldigt medlemskab. Kan du ikke deltage, kan du give skriftlig fuldmagt til et andet medlem. Hvert medlem kan højst medbringe én fuldmagt.
Beslutninger træffes ved simpelt flertal. Vedtægtsændringer og opløsning af foreningen kræver 2/3 af de afgivne gyldige stemmer, og vedtægtsændringer kan kun vedtages, hvis forslaget fremgår af indkaldelsen.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen, eller når mindst 25 % af medlemmerne skriftligt anmoder om det. Varslet er mindst 14 dage, og mødet skal holdes senest 8 uger efter anmodningen.
Referat udsendes til alle medlemmer efter generalforsamlingen.
Referater og materiale
Dagsordener, referater og regnskaber lægges i foreningens medlemsapp Spond, hvor alle medlemmer har adgang. De offentliggøres ikke her på siden.
Er du medlem og kan ikke finde et dokument, så skriv til bestyrelsen i Spond eller via kontaktformularen.
