Et fagligt fællesskab om hele patienten
FIVM samler dyrlæger, veterinærsygeplejersker og studerende, der arbejder — eller gerne vil arbejde — integreret. Vi mødes, deler cases og holder hinanden fagligt skarpe.
Kommende arrangementer
Online medlemsmøder — én time om måneden
Næste møde: tirsdag 6. oktober, kl. 19.00–20.00. Kort oplæg om fem klassiske homøopatiske akutmidler med input fra foreningens veterinærhomøopater — og cases fra hverdagen. Link deles i medlemsappen.
Derefter onsdag 4. november og onsdag 2. december. Og sæt kryds i kalenderen: halvårsmøde i Korsør torsdag 14. januar 2027.
Hvorfor være med
De fleste af os har oplevet det samme: en patient, der ikke bliver rask på det, vi lærte på studiet. Man leder videre, tager et kursus i udlandet, prøver noget nyt — og står så temmelig alene med det bagefter. Der er ikke mange kolleger at vende det med, og litteraturen er spredt.
FIVM er stedet, hvor man ikke står alene med det. Foreningen har eksisteret siden 1985, og i 2026 blev den genoplivet med nye vedtægter, lavere kontingent og en klar ambition om at samle feltet igen.
Medlemsfordele
- Faglige arrangementer — netværksdage, case-dage og oplæg. de månedlige onlinemøder er gratis for medlemmer; større arrangementer kan have deltagerbetaling
- Medlemsappen Spond — intern kommunikation, fildeling og tilmeldinger ét sted
- Behandlerkortet — mulighed for at fremgå på foreningens offentlige kort, som dyreejere bruger til at finde en behandler
- Foredragsformidling — vi sender forespørgsler fra klubber og foreninger videre til medlemmerne
- Kollegial sparring — cases på tværs af metoder og dyrearter
- Indflydelse — via generalforsamling og arbejdsgrupper
Kontingent
400 kr./år for dyrlæger og veterinærsygeplejersker.
200 kr./år for dyrlægestuderende og veterinærsygeplejerskeelever.
Kontingentet dækker et kalenderår, uanset hvornår på året du melder dig ind. Bliv medlem →
Metoderne
Akupunktur, kiropraktik, osteopati, klassisk homøopati, fascie-behandling, rehab, kinesisk urtemedicin, adfærdsbehandling og ernæring. Læs om behandlingsformerne →
Er du dyreejer? Til dyreejersiden →
