Hele dyret — ikke kun symptomet
Vi er en forening af danske dyrlæger og veterinærsygeplejersker, der kombinerer klassisk veterinærmedicin med komplementære behandlingsformer. Her kan du finde en behandler, læse om metoderne og booke et foredrag.
Hvad er integreret veterinærmedicin?
Når dit dyr har et problem, der ikke går væk — en halten der bliver ved, en hud der kløer år efter år, en adfærd der har ændret sig — er der ofte mere end én vej at gå.
Integreret veterinærmedicin betyder, at den almindelige veterinærmedicinske undersøgelse og diagnostik suppleres med metoder som akupunktur, kiropraktik, osteopati, klassisk homøopati, fascie-behandling eller ændret fodring. Ikke i stedet for. Som et supplement.
Arbejdet deles ofte mellem dyrlæge og veterinærsygeplejerske. Dyrlægen stiller diagnosen og har behandlingsansvaret. Veterinærsygeplejersken står for en stor del af det praktiske og opfølgende — genoptræning, ernæring, den løbende kontakt med jer som ejere — og mange har videreuddannet sig i de samme metoder som dyrlægerne.
Alle vores medlemmer er dyrlæger, veterinærsygeplejersker eller under uddannelse hertil. Begge er beskyttede titler i Danmark. Dyrlæger har autorisation, og siden 1. juli 2025 skal veterinærsygeplejersker også autoriseres af Fødevarestyrelsen — ingen må kalde sig autoriseret veterinærsygeplejerske uden at have gennemført uddannelsen og fået sin autorisation.
Det er dit værn om, at den, der er med til at behandle dit dyr, har en veterinærfaglig uddannelse i bunden. En veterinærsygeplejerskes autorisation gælder på klinikken og under dyrlægens anvisning og ansvar — det er altså altid en dyrlæge, der har det samlede ansvar for behandlingen.
Læs mere om de enkelte behandlingsformer →
Behandlingsformer
Akupunktur, kiropraktik, osteopati, klassisk homøopati og flere andre — hvad går de ud på?
Book en foredragsholder
Hundeklub, rideklub, skole eller forening? Vores medlemmer holder foredrag.
Er du selv dyrlæge eller veterinærsygeplejerske? Så er der en indgang til dig her. Til fagsiden →
