Sidst opdateret 28. juli 2026. Denne politik beskriver, hvordan Foreningen for Integreret Veterinærmedicin behandler personoplysninger.
Dataansvarlig
Foreningen for Integreret Veterinærmedicin
Ahlervej 9, 6900 Skjern
CVR 37376086
Dataansvarlig kontaktperson er Claudia Zöllner. Henvendelser om persondata sendes til kontakt@integreretvet.dk.
Hvilke oplysninger behandler vi?
Om medlemmer
Når du melder dig ind, behandler vi navn, e-mailadresse, telefonnummer, postnummer og din faggruppe (dyrlæge, veterinærsygeplejerske, dyrlægestuderende eller VSP-elev). Formålet er medlemsadministration, opkrævning af kontingent og information om foreningens arrangementer.
Retsgrundlaget er databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra b — behandlingen er nødvendig for at opfylde medlemskabet — samt litra f, foreningens legitime interesse i at drive foreningsarbejde.
Om deltagere i arrangementer
Ved tilmelding behandler vi navn, kontaktoplysninger og de oplysninger, du selv giver om allergener, kostønsker eller cases, du vil præsentere. Oplysninger om allergi og kost er helbredsoplysninger og behandles kun på grundlag af dit udtrykkelige samtykke, alene med det formål at afvikle arrangementet forsvarligt. De slettes, når arrangementet er afholdt.
Om henvendelser
Skriver du til os, gemmer vi din henvendelse og dine kontaktoplysninger, så længe det er nødvendigt for at besvare den, og højst 12 måneder derefter.
Om behandlere på kortet
Foreningens offentlige behandlerkort viser navn, klinik, adresse og behandlingsformer. Optagelse sker udelukkende på grundlag af dit udtrykkelige samtykke, som du til enhver tid kan trække tilbage ved at skrive til os. Trækker du samtykket tilbage, fjernes du fra kortet hurtigst muligt.
Hvem har adgang til oplysningerne?
Foreningens bestyrelse har adgang til medlemsoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at varetage deres opgaver.
Vi bruger følgende databehandlere:
- Spond (Spond AS, Oslo, Norge) — medlemsapp til kommunikation, tilmeldinger og kontingent
- Unioo (Danmark) — foreningsadministration
- Jotform — tilmeldingsformularer til arrangementer
- Nordic Way — webhotel for denne hjemmeside
- Google Maps (Google Ireland Limited) — kortet over behandlere, som kun indlæses efter dit samtykke
- Google reCAPTCHA (Google Ireland Limited) — spambeskyttelse på vores formularer
Spond er hjemmehørende i Norge og dermed inden for EØS. Anvender en databehandler underleverandører uden for EU/EØS, sker overførslen på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Vi sælger ikke og videregiver ikke oplysninger til tredjeparter i markedsføringsøjemed.
Hvor længe gemmer vi oplysningerne?
- Medlemsoplysninger: så længe medlemskabet består og derefter i op til 12 måneder
- Regnskabsbilag: 5 år efter udløbet af det regnskabsår, de vedrører, jf. bogføringsloven
- Helbredsoplysninger fra tilmeldinger: slettes efter arrangementet
- Henvendelser: op til 12 måneder efter sagen er afsluttet
Dine rettigheder
Du har efter databeskyttelsesforordningen ret til:
- at få indsigt i, hvilke oplysninger vi behandler om dig
- at få urigtige oplysninger rettet
- i visse tilfælde at få oplysninger slettet
- at få behandlingen begrænset
- at gøre indsigelse mod behandlingen
- at modtage dine oplysninger i et almindeligt format (dataportabilitet)
- at trække et samtykke tilbage — det påvirker ikke lovligheden af behandlingen før tilbagetrækningen
Vil du gøre brug af dine rettigheder, så skriv til kontaktformularen. Vi svarer hurtigst muligt og senest inden for en måned.
Klage
Er du utilfreds med, hvordan vi behandler dine oplysninger, kan du klage til Datatilsynet, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby — datatilsynet.dk.
Spambeskyttelse på formularer
Vores kontakt- og foredragsformularer er beskyttet af Google reCAPTCHA. Når du bruger en formular, sender tjenesten oplysninger til Google — blandt andet din IP-adresse, browseroplysninger og hvordan du bevæger dig på siden — for at vurdere, om du er et menneske eller en robot. Google kan overføre disse oplysninger til servere uden for EU/EØS på grundlag af EU-Kommissionens standardkontraktbestemmelser.
Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at beskytte foreningens formularer mod misbrug, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra f. Vil du hellere undgå det, kan du skrive direkte til kontaktformularen i stedet for at bruge formularen. Du kan læse Googles egen privatlivspolitik på policies.google.com/privacy.
Cookies
Hjemmesiden bruger cookies. Se den særskilte cookiepolitik for detaljer og for at ændre dit samtykke.
